Fodbold er verdens mest populære og udbredte sport. Fodbold er faktisk så stort, at det efterhånden er ualmindeligt svært at finde et land, hvor man ikke har en mere eller mindre professionel liga, et landshold, stadions og alt der, der hører til. I denne artikel tager vi et nærmere kig på, hvor fodbold egentlig stammer fra.
Hvor blev fodbold opfundet? Fodbold som vi kender det i dag blev opfundet i England. Der er af samme årsag, at engelske fans altid bruger sloganet “It’s Coming Home”, altså at fodbolden kommer hjem til moderlandet. I 1863 blev The Football Association skabt, også blot omtalt som FA, og dermed var det første fodboldforbund i verden skabt.
Der har gennem tiden været spillet spil, der minder om fodbold, rundt omkring i verden. Den type fodbold vi kender i dag, stammer oprindeligt fra de engelske kostskoler, der indtil midten af 1800 tallet havde spillet fodbold med forskellige regelsæt. For at kunne spille mod hinanden valgte man at udarbejde et standardiseret regelsæt, som alle skulle spille under.
Disse regler kalder man for Cambridge-reglerne, da de blev skrevet ned på universitetet Cambridge i 1848. Her var der i øvrigt repræsentanter fra andre skoler til steder, heriblandt Harrow, Rugby, Winchester og Shrewsbury.